Jeg “autoposter” i en uge på Twitter ved hjælp af tjenesten Buffer

De næste syv dage vil jeg auto-poste materiale, som Buffer foreslår mig at sende ud på Twitter. Bare for at prøve det.

Der dukker flere og flere automatiserede “kurateringstjenester” op for tiden. Buffer, som er en sæt-ting-i-kø-og-send-det-ud-senere tjeneste er begyndt at lave netop det nummer. Altså at foreslå materiale, som du kan sende ud til dine followers på forskellige platforme. Men er det ikke meget upersonligt? Og er halvdelen sponseret, købt indhold? Jeg er nysgerrig!

Jeg bruger allerede Buffer ind i mellem. Det er en smart tjeneste, hvis man gerne vil dele det materiale, man falder over på nettet, men ikke vil spamme sine followers på fx Twitter. Ideen er, at man sætter tweets i kø, sådan at man kan få spredt delingen af sine guldkorn over en længere periode. Det er lidt som en moderne version af Delicious. Og jeg synes faktisk Buffer er ret ok.

Men jeg har aldrig brugt de der foreslåede links, som Buffer vurderer, vil være interessante for min followers. Delvist fordi jeg ikke selv har fundet / læst dem, og at det dermed underminerer store dele af social-delen ved sociale medier, og delvist fordi jeg ikke stoler på, at det overhovedet vil være relevant for mit netværk. For får alle Buffer-brugere ikke bare de samme artikler severet som forslag?

Jeg har sat mig for at prøve det af. Så kære followers, I vil se flere upersonlige tweets fra mig de næste syv dage. Efter de syv dage vil jeg se på, hvor meget aktivitet, der har været ud fra de forskellige tweets, og så melde tilbage her på bloggen. Er maskinens indhold mere interessant end mit? Who knows! Exciting!

Du kan følge med i mine autoopdateringer via @danielord på Twitter.

Vi ses om en uge.

Edit: Jeg skal nok få fulgt op en dag – den korte version er, at det virkede bedre, end jeg havde regnet med.

 

 

 

Facebook-sider når nu 6,15 % af deres fans i gennemsnit

Facebook har endnu engang skruet på knapperne, og det har resultateret i, at virksomhedssider nu i gennemsnit når 6,15 % af deres fans – hvis ikke de betaler for at få vist opdateringerne flere steder.

Jeg har skrevet et længere indlæg på Seismonaut-bloggen, som går mere i detaljer, men den korte version er, at rækkevidden nok ikke kommer igen. Du er nødt til at dedikere en del af dig markedsføringsbudget til Facebook-annoncer fremover. I hvert fald hvis du vil nå samme antal mennesker som tidligere.

Det er dog ikke altsammen negativt. For slutbrugerne betyder det måske mere fokus på godt indhold, siden virksomhederne nu på sin vis skal betale for hver post.

Du kan læse den lange version her på Seismonauts blog.

WhatsApp købt af Facebook – hvad betyder det?

Facebook har netop købt besked-app’en WhatsApp, og betalt i alt $19 mia. for den fornøjelse. Men hvorfor betale 19 gange mere for WhatsApp end for fx Instagram, som Facebook købte for sølle $1 mia.? Og det blev endda allerede dengang anset for at være et svimlende beløb.

Årsagen er, at WhatsApp har 450 mio. brugere på verdensplan, mange af dem i udviklingslande som fx Nigeria. Her bruges app’en i stedet for SMS’er, som kan være dyre. Mange unge i vesten bruger desuden WhatsApp som SMS-platform, ligeledes fordi det er billigere.

  • Facebook køber ikke en app, men en brugergruppe
  • Unge bruger ikke Facebooks hovedsite så meget, som de har gjort (Kilde: Facebook, Oktober 2013). Derfor køber de sig adgang til de unge her.
  • Rygtet vil vide, at Facebook forsøgte at købe Snapchat, men ikke fik lov. Deraf i stedet WhatsApp.

Du kan læse mere om Facebooks køb af WhatsApp på Berlingske.dk, hvor jeg også kloger mig lidt om sagen.

Mød Airbnb til seminar i Aarhus – det’ én af tidens mest omtalte tjenester

Der er mulighed for at møde Aja Guldhammer, som er Country Manager for Airbnb i norden og Holland, når Headstart holder morgenseminar d. 11. oktober kl. 7.30.

Du kan se mere om morgenseminaret via linket i Facebook-posten herunder. Ses vi?