Hent Mountain Lions wallpaper ved at klikke på billedet

Det næste styresystem til Mac bringer computeren endnu tættere på din iPhone. Og det er en god ting.

Jeg har formuleret lidt tanker om det nye OS X Mountain Lion ovre på PCBlog.dk. Se et uddrag nedenfor, og læs resten via linket her: OS X Mountain Lion retter en hel masse, men nørdernes tid er snart ovre

“Selvom mange vil brokke sig over, at OS X skal sammenkøres med iOS i så høj grad, så skal man huske på, at Apple ikke laver computere til nørder. De laver computere til alle, og ”alle” vil drage stor fordel af, at man overfører funktionelle paradigmer fra en dims, de kender, til en evt. fremtidig laptop, som Apple gerne ser Hr. og Fru Danmark købe.”

Wordfeud er blevet meget, meget populært på kort tid. Det er lidt ligesom Words with Friends, som også var vildt populært, men på dansk. Dårligt dansk. Inden længe er det måske slut, for de skriver på deres Dev Blog, at de har “reached an agreement” (cue nasal Fogh-stemme) med Sprognævnet om at bruge Retskrivningsordbogen – hurra! Og ja, jeg er panisk angst for at lave ironiske stavefejl i ordet “Retskrivningsordbogen”.

Jeg har aldrig set min svigerinde (hej Iben!) spille vidja games før, men det her, det er hun med på. Så der findes altså et spil til alle – og man er heldig, hvis man rammer ned i en tidsånd, og udvikler det!

Jep, jeg er én af de der typer, som synes den slags er sjovt. Men det kommer næppe bag på nogen. Forvirret? Læs her.

At få en ny iPhone 4S ombyttet direkte hos Apple giver problemer hos 3. For så er det jo ikke deres ansvar, når den ikke virker, vel?

Som jeg skrev om tidligere, så var jeg så heldig at få en ny iPhone 4S direkte fra en Apple Store i Westfield i London. Den første var nemlig defekt fra begyndelsen. Uheldigvis var den anden også i stykker. Samme fejl med at højtaleren ikke virkede under opkald. Det hænder stadig, at jeg faktisk ringer til nogen, og derfor måtte den naturligvis igen til rep / ombytning.

Det er Apples / 3s ansvar!

Jeg talte med to 3 butikker, hvoraf den ene gik i gang med at oprette en RMA på telefonen. Jeg havde forklaret situationen med, at den allerede var ombytte én gang. Jeg afleverer telefonen, kan hverken få en lånetelefon eller en SIM-adapter med ud, og begynder at forlade butikken. Det slår mig, at jeg nok hellere bør tjekke, at de har det rette serienummer, da det jo ikke er den originale telefon. Her går den rare sælger lidt i stå, og må hente en chef.

Han fortæller på høflig facon, at de ikke kan modtage telefonen til rep, da det nu er Apples ansvar. Jeg havde på forhånd talt med Apple, som mente det var 3s ansvar. Hurra. 3-chefen mente, at Apple skulle levere noget på skrift, som fortalte det var 3s problem.

Når enden er god

Nu kunne historien være blevet lang, men fordi jeg efterhånden ikke forventer mirakler fra 3, så fandt jeg dagen efter en reparationsordre og kvittering fra Apple i London, som viste serienummer, IMEI og skostørrelse på de ombyttede telefonen. Jeg indleverede telefonen igen, og sagde, at det var den dokumentation, som jeg var blevet bedt om. Selvom det måske strengt taget ikke var tilfældet.

Manden i butikken sagde, og jeg citerer: ”Så må vi håbe, at de godtager det derinde.” Her havde jeg mest lyst til at svare, at jeg ikke synes om ordet ”håber” i den sammenhæng, men nøjes med at forlade butikken.

En uge senere modtog jeg min 3. iPhone 4S, som indtil nu har fungeret efter bogen. Tak til de medvirkende, jeg er glad for, at det endelig lykkes.

Som en sidebemærkning, så kan du læse min anmeldelse af iPhone 4S’en ovre på PCBlog.dk, hvis du vil have historien om selve telefonen.

Min spritnye iPhone 4S virkede ikke fra fabrikken. Telefonopkald virkede kun med headset eller medhør. Jeg gik ind i Apple Store i London – og fik en ny udleveret.

Der er en grund til, at Apples retail-koncept har været så stor en succes. Vi har dem ikke i Danmark, og det er en stor skam. For de holder 100 %. Alle produkterne er til fri afbenyttelse, og ingen kommer og skubber dig væk, fordi du tjekker Farmville uden at købe noget. Folk føler sig velkomne, og i mange tilfælde ved folkene derinde faktisk, hvad de taler om. I modsætning til langt de fleste teknologibaserede butikker i Danmark.

Lang historie kort, min iPhone 4S fra 3 Danmark virkede ikke, da jeg fik den. Jeg gruede et reperationsforløb af flere ugers varighed hos 3, men kom i tanker om, at jeg i denne uge skulle til London. Hvor de har de rigtige Apple Stores. Jeg bestilte derfor en såkaldt Genius-tid, hvor man får lov at tale med deres tekniske servicepersonale.

Jeg forventede ikke mirakler, da telefonen jo er købt i Danmark, men tænke det ville være en oplevelse. Jeg ankom 5 min. før tid, og meldte min ankomst. De næste 25 min. gik med dårlige oplevelser, da to forskellige medarbejdere forsikrede om, at jeg var næst i køen – jeg følte mig lidt ignoreret. Da jeg endelig brokkede mig til en tredje, tog han straks hånd om sagen. Jeg forklarede, at man kun kunne snakke med folk via medhør eller headset, og han sagde, det måtte være en hardware-fejl. Så stak han af for at finde en løsning.

Kort tid efter kom han tilbage med en iPad, og bad mig signere med en finger på skærmen – Apple har specielle Apple Store apps, som kun de har adgang til – og dermed kvittere for en ny telefon. Derefter tog han min defekte telefon, og gav mig en ny. Uden først at ville tjekke min historie, prøve at prakke mig en softwareopdatering på, eller forsøge med en af de andre halve løsninger, som danske butikker uden tvivl ville gøre.

Da telefoner i sådanne tilfælde bliver erklæret for DOA (dead-on-arrival), får man automatisk en ny. Han fortalte, at IMEI og serienummer ville blive overført til mit Apple ID helt automatisk, selvom den var købt i Danmark. Det er dælme fin service – sådan burde det altid være. Og nu har jeg jo allerede tilgivet dem, at den var defekt ved levering, og at jeg måtte vente.

Fordi jeg naturligvis havde en iCloud backup, så var min telefon nem at sætte op igen, selvom min Mac står hjemme i Danmark. Jeg skrev mine informationer ind, og så begyndte den at hente alle mine apps og indstillinger. Igen, sådan skal det være. Andre virksomheder, tag ved lære. Det er kundeservice på højt plan, og det er derfor, Apple har de mest fanatiske fans.

Google+ kom rendende med sit cirkel-begreb, og betød, at Facebook fik udstillet sin besværlige tilgang til privacy-indstillinger endnu engang. Jeg har aldrig været bekymret for mine oplysninger, for jeg fortæller ikke Facebook noget, som jeg ikke står ved. Men jeg plejer at synes, jeg ved hvad og hvor.

Efter Google+ holdt sit indtog, justerede Facebook på en masse. G+ har lånt med arme og ben, så det er naturligvis helt ok, at Facebook noler nogle af de samme ting, som gør cirklerne (forholdsvis) nemme at forstå. Men hvorfor er det så stadig så svært?

For meget fokus på opdateringerne

Umiddelbart har Facebook fokuseret lidt for meget på detaljerne omkring opdateringer, og lidt for lidt på resten. Det er nemt at se, hvem vil modtage en opdatering. Facebooks lister over venner er blevet fremhævet og simplificeret, sådan at de er at finde på forsiden. Smart. Den laver endda nogle lister selv. Også smart. Det er også nemt at forstå, hvordan man tilføjer og fjerner folk fra lister. Smartety-smart-smart. Men ved 90 % af Facebooks brugere, hvad de lister er? Jeg tvivler.

Facebooks nye lister

Ideen er, at man ved hver opdatering, foto eller check-in kan vælge, hvilke lister, der skal have adgang til indholdet. Det vælges via den smarte lille indikator, som ses på billeder her under. Det minder altså til forveksling om Google+, som har samme lille dropdown-menu til rådighed. Man vælger mellem sine venner, og tildeler dem forskellige “overskrifter” som Family, Close Friends, Restricted etc. Herefter kan man nemt stile noget til dem – eller uden om dem – som er på en given liste.

Privacyinstillinger på hver opdatering

Det er en ok løsning, men den har ikke som udgangspunkt en fall-back, som den bruger som standard. Fx opdagede jeg i forbindelse med denne skrivelse, at jeg kun har vist opdateringer for min Familie-liste de sidste mange dage, fordi jeg skrev noget til dem i i weekenden!

Hvem kan se telefonnummer, billeder, skole, civilstand og andre oplysninger i din Timeline?

Facebook består af meget andet end bare opdateringer. Der er fotoalbums, oplysninger om dig, din adresse, telefonbog, skole, civilstand og alt muligt andet. Og der synes jeg stadig, at Facebook fejler. Jeg har tidligere delt det ind, sådan at kun venner ser de fleste ting. Men nu skal man gennemgå hele sin Timeline for at afgøre, hvad der hører hvor til?

Man justerer sin Timelines privacyinstillinger i en undermenu og så på hvert punkt

Jeg ved godt, det er det samme som før i ny indpakning, men hvis man i forvejen er nervøs over Facebooks vidensniveau, så bliver det ikke bedre nu, set ud fra min viden om danskernes brug af Facebook. Hvor er fx den nyttige “Se siden som X” funktion blevet af? Her kunne man skrive et navn ind, og se sin profil som en person fra vennelisten. En nem måde at vise hvad han eller hun kunne se. Jeg kan ikke finde den funktion mere.

Endelig løber man ind i pop-ups som denne:

Hvad søren betyder det? Skal jeg sige ok til den? Er det ok, at alle mine tidligere indlæg bliver masseformateret på den måde? (Ja, det er det nok – jeg spiller lige djævelens advokat et øjeblik her).

Diaspora skulle have været buddet på en overskuelig måde at klare sine privatlivsindstillinger på sociale netværk, men det projekt lykkes ikke så godt. Google+ er i mine øjne stadig mere simpelt, men det netværk har heller ikke nær så mange funktioner og så meget historik, som Facebook. De har altså en lettere opgave.

Jeg synes ikke helt, at nødden er knækket på en tilfredsstillende måde endnu, og Facebooks kompleksitet er i mine øjne efterhånden ved at være et problem.

Mød mig i kommentsporet, hvis du har en holdning.

Eksempelvis er det ikke krystalklart, hvad formuleringen “elektronisk post” dækker over. Her er den officielle ordlyd:

“Ved elektronisk post forstås enhver meddelelse i form af tekst, stemmegengivelse, lyd eller billede, som sendes via et offentligt kommunikationsnet, og som lagres i nettet eller i modtagerens terminaludstyr, indtil meddelelsen hentes af modtageren.”

Umiddelbart lyder det omfattende, hvilket nok også er hensigten. Men dykker man lidt ned, så falder man måske over detaljen om, at posten skal “lagres  i nettet eller i modtagerens terminaludstyr”.

Du kan læse resten af indlægget om de nye markedsføringsregler ved at klikke dig over på Seismonauts blog her.

Børn og fulde folk på iPads

Lørdag besøgte jeg mine aldrende bedsteforældre. Til stede var også noget familie med små børn i alderen omkring fem år. De ved godt, hvad en iPad er, og spørger ivrigt om de må lege, så snart de får muligheden for det. De kaster sig altså over teknologien på en måde, som gør den usynlig. De er langt mere interesserede i at “male Buzz” (fra Toy Story) eller i at lege med diverse andre apps, end de er i at betragte iPad’en som en berøringsfølsom computer. Forskellen i deres måde at gå til den store skærm på, holdt op mod fx farmors, er helt utrolig at iagttage. Fordi de er fuldstændigt ligeglade!

De nye teknologibrugere på Facebook

På jobbet kommunikerer jeg for øjeblikket en del med kunder i Afrika, da vi netop har startet en afdeling i Abuja. Det betyder, at jeg taler men mennesker, som har sprunget kabel- og kobberbaseret internet over, og er gået direkte til 3G-mobilforbindelser og mobilt internet i det hele taget. Deres brug afspejler lidt de vestlige landes internetstart for 10-15 år siden.

Kort tid efter at have talt med en kunde, modtog jeg en venneanmodning på Facebook fra ham. Jeg har aldrig mødt ham, og har kun talt med ham den ene gang. Da Facebook holdt sit indtog i Danmark anno ca. 2007 var den slags ikke en umulighed herhjemme heller, men i dag vil de færreste vist synes, det er helt comme il faut at overskride den lidt personlige grænse, som Facebook-profilen udgør for de fleste. Han har 981 venner, hvilket ligner de fleste yngre danskeres antal venner mere, end det ligner mit eget. Er der her stadig en eller anden form for status over at have mange venner?

De digitale immigranter på LinkedIn

Det sidste eksempel er fra et kursus, jeg holdt i sidste uge. Vi starter oftest med en introduktionsrunde og en kop kaffe, for at bløde stemningen lidt op. En herre, som jeg vil skyde til at være i 50’erne, startede med at dele visitkort rundt til at alle andre deltagere – power-networking så det vil noget. Det synes jeg er helt i orden, det er en effektiv måde at blive husket. Det er faktisk ret cool. Jeg holdt herefter et foredrag på 45 min, og var efterfølgende andenviolin til en anden kursusholder.

Herren med visitkortene havde under mit foredrag anmodet om at connecte på LinkedIn. Han ser altså teknologien som et redskab til at videreføre visitkortmodellen, som han antageligvis har brugt i mange år. LinkedIn er designet til netop den type interaktion, men de færreste vil dog nok tilføje taleren, MENS han taler. Det forekom mig at være et interessant indblik ind i hans teknologisyn (med fare for overfortolkning, naturligvis).

De digitale indfødtes børn?

Når de digitale indfødte begynder at få børn, så bliver det her rigtigt spændende. For vil de overhovedet betragte teknologi som en analysegenstand? De indfødte skelner allerede ikke mellem offline- og online-venner, så bliver deres børns verden endnu mere strømlinet? Jeg glæder mig i hvert fald til at se mine egne fremtidige børns tilgang til teknologibegrebet.

Når nu far er så nørdet, så bliver ungerne måske skovriddere hele banden?

Podio har flyttet sig fra at være et team-blogging og wiki-system, til efterhånden at være et helt enterpriseniveau system, som kan håndtere alt fra CRM til wiki til interne projektopdateringer og filopbevaring. Det hele kan skræddersyes via apps, som man kender det fra diverse mobile telefoner, og adskiller sig på den måde fra fx BaseCamp.

Det betyder fx, at man kan have en app med projekter, én med timeregistrering og én med CRM-funktion. De kan desuden kædes sammen, sådan at timer hængtes op på projekter etc. Det er ret nemt, når man først har gennemskuet systemet med de brugergenerede apps, som man selv kan ændre i.

Der er så vidt jeg er orienteret blevet tilført lidt venturekapital, sådan at Podio faktisk har udviklingskroner. Det kan gå hen og blive stort, også internationalt set. De er blevet featured på blandt andet TechCrunch, og er en flok flinke fyre i København.

Så tjek Podio ud, hvis du er studerende. Det er gratis, og kan bruges til projektstyring af fx BA’er eller specialer. Og du trænger sikkert til det!