Instagram: Nu med video (Radio24Syv)

Den anden dag lancerede den Facebook-ejede billeddelingsplatform Instagram en ny feature, nemlig videoer. De kan være 15 sekunder lander, indeholder stabilisering og filtre, og ligner på alle tænkelige måder Twitter tilsvarende tjenester, Vine. Jeg talte kort med Radio24SyvsLasse Ladefoged om lanceringen. Du kan høre resultatet i playeren nedenfor, eller via et direkte link her.

Status på Facebook Maj 2013 (Radio24Syv)

Det sker, at jeg får lov at kloge mig i medierne. Den 1. maj talte jeg således på Radio 24Syv lidt om, hvor Facebook befinder sig for øjeblikket. Det var i anledning af det netop udkomne regnskab – men det havde de en anden, som kunne snakke om.

Vi nåede i min del omkring bl.a. annoncering, Facebook-træthed og Facebook Home. Du kan lytte med på playeren herunder, eller via dette link – hvis du har lyst.

De Andre Sociale Medier

Jeg holdt i torsdags et foredrag om “De Andre Sociale Medier” på et Kforum-arrangement i Aarhus, hvor temaet overordnet set var Facebook. Det er klart, at Facebook er den store spiller i forhold til sociale netværk, men efterhånden er markedet dog blevet så modent, at man med fordel kan se på nogle af de mindre platforme – især i forhold til nicheindsatser. Det drejer sig blandt andet om LinkedIn og Pinterest, og der er nye tal og statistikker med til hver platform, eksempelvis antal danske brugere på LinkedIn (950.000) og Twitter (100.000+).

LinkedIn – et socialt netværk for arbejdsmarkedet

Mange virksomheder håber, at LinkedIn er svaret på, hvordan man når B2B-segmentet, men det er ikke en ligetil udregning. LinkedIn er selv ret obs på at fortælle om platformens fortræffeligheder i forhold til rekruttering – og det er også dens styrke. Både fordi man kan målrette annoncer til bestemte jobfunktioner, men også på grund af de mere indholdsdrevne funktioner, som fx at følge virksomheder eller få vist jobannoncer ud fra CV og færdigheder. Desuden bliver gruppefunktionen brugt til at diskutere alverdens indhold, som oftest med et lidt mere seriøst fokus end fx på Facebook.

Pinterest – verdens hurtigst voksende website

Pinterest er i høj grad et nichenetværk, og der er fokus på at præsentere æstetisk materiale på en visuelt appellerende måde. Inspirationen bag opsætningen og sidens “infinite scroll” er fornemmelsen af at browse i en god butik eller et museum. Måske derfor er der også opstået en tendens til, at Pinterest-brugere poster lækre billeder af tøj, kunst og indretning. Virksomheder, som klarer sig godt på platformen, har som regel et lignende fokus. Som du kan se i præsentationen er en meget stor del af Pinterest-brug centreret omkring shopping af den ene eller anden art.

Præsentationen dækker også Twitter, Google+ og Instagram, og du kan finde den lige her.

Facebooks privacy-instillinger er stadig svære at fatte

Jeg arbejder en del med Facebook. Faktisk har jeg nærmest nallerne nede i netværket hver dag. Jeg skulle den anden dag besvare et spørgsmål om, hvem der ser hvad, og måtte faktisk indse, at jeg ikke vidste det. Så jeg har nu brugt mere tid end burde være nødvendigt på at sætte mig godt ind i de nye indstillinger. Konklusion: Det er stadig svært.

Google+ kom rendende med sit cirkel-begreb, og betød, at Facebook fik udstillet sin besværlige tilgang til privacy-indstillinger endnu engang. Jeg har aldrig været bekymret for mine oplysninger, for jeg fortæller ikke Facebook noget, som jeg ikke står ved. Men jeg plejer at synes, jeg ved hvad og hvor.

Efter Google+ holdt sit indtog, justerede Facebook på en masse. G+ har lånt med arme og ben, så det er naturligvis helt ok, at Facebook noler nogle af de samme ting, som gør cirklerne (forholdsvis) nemme at forstå. Men hvorfor er det så stadig så svært?

For meget fokus på opdateringerne

Umiddelbart har Facebook fokuseret lidt for meget på detaljerne omkring opdateringer, og lidt for lidt på resten. Det er nemt at se, hvem vil modtage en opdatering. Facebooks lister over venner er blevet fremhævet og simplificeret, sådan at de er at finde på forsiden. Smart. Den laver endda nogle lister selv. Også smart. Det er også nemt at forstå, hvordan man tilføjer og fjerner folk fra lister. Smartety-smart-smart. Men ved 90 % af Facebooks brugere, hvad de lister er? Jeg tvivler.

Facebooks nye lister

Ideen er, at man ved hver opdatering, foto eller check-in kan vælge, hvilke lister, der skal have adgang til indholdet. Det vælges via den smarte lille indikator, som ses på billeder her under. Det minder altså til forveksling om Google+, som har samme lille dropdown-menu til rådighed. Man vælger mellem sine venner, og tildeler dem forskellige “overskrifter” som Family, Close Friends, Restricted etc. Herefter kan man nemt stile noget til dem – eller uden om dem – som er på en given liste.

Privacyinstillinger på hver opdatering

Det er en ok løsning, men den har ikke som udgangspunkt en fall-back, som den bruger som standard. Fx opdagede jeg i forbindelse med denne skrivelse, at jeg kun har vist opdateringer for min Familie-liste de sidste mange dage, fordi jeg skrev noget til dem i i weekenden!

Hvem kan se telefonnummer, billeder, skole, civilstand og andre oplysninger i din Timeline?

Facebook består af meget andet end bare opdateringer. Der er fotoalbums, oplysninger om dig, din adresse, telefonbog, skole, civilstand og alt muligt andet. Og der synes jeg stadig, at Facebook fejler. Jeg har tidligere delt det ind, sådan at kun venner ser de fleste ting. Men nu skal man gennemgå hele sin Timeline for at afgøre, hvad der hører hvor til?

Man justerer sin Timelines privacyinstillinger i en undermenu og så på hvert punkt

Jeg ved godt, det er det samme som før i ny indpakning, men hvis man i forvejen er nervøs over Facebooks vidensniveau, så bliver det ikke bedre nu, set ud fra min viden om danskernes brug af Facebook. Hvor er fx den nyttige “Se siden som X” funktion blevet af? Her kunne man skrive et navn ind, og se sin profil som en person fra vennelisten. En nem måde at vise hvad han eller hun kunne se. Jeg kan ikke finde den funktion mere.

Endelig løber man ind i pop-ups som denne:

Hvad søren betyder det? Skal jeg sige ok til den? Er det ok, at alle mine tidligere indlæg bliver masseformateret på den måde? (Ja, det er det nok – jeg spiller lige djævelens advokat et øjeblik her).

Diaspora skulle have været buddet på en overskuelig måde at klare sine privatlivsindstillinger på sociale netværk, men det projekt lykkes ikke så godt. Google+ er i mine øjne stadig mere simpelt, men det netværk har heller ikke nær så mange funktioner og så meget historik, som Facebook. De har altså en lettere opgave.

Jeg synes ikke helt, at nødden er knækket på en tilfredsstillende måde endnu, og Facebooks kompleksitet er i mine øjne efterhånden ved at være et problem.

Mød mig i kommentsporet, hvis du har en holdning.

 

Ombudsmanden: Nye regler for markedsføring på sociale medier

Forbrugerombudsmanden har lavet et udkast til nye regler for markedsføring på sociale medier. Jeg har sammenfattet de vigtigste punkter i et indlæg ovre på Seismonaut-bloggen. Et lille uddrag:

Eksempelvis er det ikke krystalklart, hvad formuleringen “elektronisk post” dækker over. Her er den officielle ordlyd:

“Ved elektronisk post forstås enhver meddelelse i form af tekst, stemmegengivelse, lyd eller billede, som sendes via et offentligt kommunikationsnet, og som lagres i nettet eller i modtagerens terminaludstyr, indtil meddelelsen hentes af modtageren.”

Umiddelbart lyder det omfattende, hvilket nok også er hensigten. Men dykker man lidt ned, så falder man måske over detaljen om, at posten skal “lagres  i nettet eller i modtagerens terminaludstyr”.

Du kan læse resten af indlægget om de nye markedsføringsregler ved at klikke dig over på Seismonauts blog her.

Tre forskellige tilgange til teknologi

Jeg synes som bekendt, at forskellige tilgange til teknologi er fascinerende. Forskellige aldersgrupper, forskellige kulturelle baggrunde og forskellige syn på teknologis nytteværdi gør alle, at brugen af den kan variere ganske voldsomt fra person til person. I løbet af den forgangne uge har jeg oplevet det på tre forskellige måder.

Børn og fulde folk på iPads

Lørdag besøgte jeg mine aldrende bedsteforældre. Til stede var også noget familie med små børn i alderen omkring fem år. De ved godt, hvad en iPad er, og spørger ivrigt om de må lege, så snart de får muligheden for det. De kaster sig altså over teknologien på en måde, som gør den usynlig. De er langt mere interesserede i at “male Buzz” (fra Toy Story) eller i at lege med diverse andre apps, end de er i at betragte iPad’en som en berøringsfølsom computer. Forskellen i deres måde at gå til den store skærm på, holdt op mod fx farmors, er helt utrolig at iagttage. Fordi de er fuldstændigt ligeglade!

Et set digitale indfødte

De nye teknologibrugere på Facebook

På jobbet kommunikerer jeg for øjeblikket en del med kunder i Afrika, da vi netop har startet en afdeling i Abuja. Det betyder, at jeg taler men mennesker, som har sprunget kabel- og kobberbaseret internet over, og er gået direkte til 3G-mobilforbindelser og mobilt internet i det hele taget. Deres brug afspejler lidt de vestlige landes internetstart for 10-15 år siden.

Kort tid efter at have talt med en kunde, modtog jeg en venneanmodning på Facebook fra ham. Jeg har aldrig mødt ham, og har kun talt med ham den ene gang. Da Facebook holdt sit indtog i Danmark anno ca. 2007 var den slags ikke en umulighed herhjemme heller, men i dag vil de færreste vist synes, det er helt comme il faut at overskride den lidt personlige grænse, som Facebook-profilen udgør for de fleste. Han har 981 venner, hvilket ligner de fleste yngre danskeres antal venner mere, end det ligner mit eget. Er der her stadig en eller anden form for status over at have mange venner?

De digitale immigranter på LinkedIn

Det sidste eksempel er fra et kursus, jeg holdt i sidste uge. Vi starter oftest med en introduktionsrunde og en kop kaffe, for at bløde stemningen lidt op. En herre, som jeg vil skyde til at være i 50’erne, startede med at dele visitkort rundt til at alle andre deltagere – power-networking så det vil noget. Det synes jeg er helt i orden, det er en effektiv måde at blive husket. Det er faktisk ret cool. Jeg holdt herefter et foredrag på 45 min, og var efterfølgende andenviolin til en anden kursusholder.

Herren med visitkortene havde under mit foredrag anmodet om at connecte på LinkedIn. Han ser altså teknologien som et redskab til at videreføre visitkortmodellen, som han antageligvis har brugt i mange år. LinkedIn er designet til netop den type interaktion, men de færreste vil dog nok tilføje taleren, MENS han taler. Det forekom mig at være et interessant indblik ind i hans teknologisyn (med fare for overfortolkning, naturligvis).

De digitale indfødtes børn?

Når de digitale indfødte begynder at få børn, så bliver det her rigtigt spændende. For vil de overhovedet betragte teknologi som en analysegenstand? De indfødte skelner allerede ikke mellem offline- og online-venner, så bliver deres børns verden endnu mere strømlinet? Jeg glæder mig i hvert fald til at se mine egne fremtidige børns tilgang til teknologibegrebet.

Når nu far er så nørdet, så bliver ungerne måske skovriddere hele banden?