WhatsApp købt af Facebook – hvad betyder det?

Facebook har netop købt besked-app’en WhatsApp, og betalt i alt $19 mia. for den fornøjelse. Men hvorfor betale 19 gange mere for WhatsApp end for fx Instagram, som Facebook købte for sølle $1 mia.? Og det blev endda allerede dengang anset for at være et svimlende beløb.

Årsagen er, at WhatsApp har 450 mio. brugere på verdensplan, mange af dem i udviklingslande som fx Nigeria. Her bruges app’en i stedet for SMS’er, som kan være dyre. Mange unge i vesten bruger desuden WhatsApp som SMS-platform, ligeledes fordi det er billigere.

  • Facebook køber ikke en app, men en brugergruppe
  • Unge bruger ikke Facebooks hovedsite så meget, som de har gjort (Kilde: Facebook, Oktober 2013). Derfor køber de sig adgang til de unge her.
  • Rygtet vil vide, at Facebook forsøgte at købe Snapchat, men ikke fik lov. Deraf i stedet WhatsApp.

Du kan læse mere om Facebooks køb af WhatsApp på Berlingske.dk, hvor jeg også kloger mig lidt om sagen.