Snapchat-hack og hvorfor privacy-begrebet fylder så meget

Jeg blev i dag ringet op af en journalist, som ville tale om Snapchats mulige sikkerhedsbrud, hvor tusindvis af billeder angiveligt er blevet lækket. Det er ikke første gang, jeg har talt med nogen om det privacy-fokus, som lige nu hersker i både online og offline medier. Det slog mig, at det ved første øjekast fylder mere nu, end det nogensinde før har gjort. Men hvad ligger bag?

Fra Facebook til Google+ til Snapchat

For år tilbage var det store diskussionspunkt Facebooks grad af synlighed. Hvem kan se de billeder, jeg lægger op? Den gang var selve platformen for mange meget svær at gennemskue. Det var simpelthen svært at forstå, hvem der havde adgang til materialet på trods af, at Facebook havde lanceret lister og andre værktøjer til netop at bestemme den slags.

Senere lancerede Google så Google+, deres ikke-helt-Facebook-killer. Her var omdrejningspunktet “cirkler”, som en form for omvendt inddelinger af, hvem der kunne se indholdet. På Facebook eksluderede man som udgagspunkt mennesker, mens man i cirkler inkluderede dem, man ville have med.

Spoler vi frem et par år, så findes der i dag et hav af “hemmelige” sociale medier, nogle anonyme, andre begrænsede til lukkede brugergrupper. Secret og Whisper tillader folk at poste deres tanker anonymt, sådan at andre kan kommentere på dem. Der er alt fra komiske indslag til selvmordstanker. Telegram og Whatsapp er enkrypterede chatprogrammer, som gør det muligt at sende beskeder mellem en eller flere telefoner. Telegram blev faktisk specifikt lavet for at gemme beskeder fra de russiske sikkerhedstjenester.

Snapchat tilhører som sådan samme gruppe apps og platforme. Her kan du sende billeder og tegninger til venner, og når de er læst, så forsvinder de – eller gør de? Der findes nemlig en række tredjeparts-apps, som gemmer billederne. Det er angiveligt gennem en af disse apps, at de mange billeder skulle være lækket. Ellers er det en chatplatform, som vi kender fra mange andre steder. Der er bare fokus på billeder.

Hvad handler det her om?

Spørgsmålet er så: Hvorfor det øgede fokus på privacy? Og er der overhovedet et øget fokus? Jeg har en teori. Der er tre faktorer i spil:

  1. Vi vil ikke have, at nettet husker alt længere. Den næste generation, som aldrig har kendt en verden uden nettet, begynder at blive voksen, og opdager, at de skal have et liv efter teenage-årene. Også på nettet.
  2. Vi er blevet en smule påvirket af Snowden-sagen, og er lidt bange for, at andre læser med (hej NSA!).
  3. Vi begynder at have nået en mætning for få-så-mange-venner-som-muligt-ræset, og vil hellere fokusere på mindre vennegrupper.

Så ja, på sin vis er der et øget fokus på privacy, måske fordi måden vi bruger nettet på, er blevet mere sofistikeret.

Privacy som en måde at skille sig ud

Når det så er sagt, så tror jeg også, der er en detaljer, som ikke blevet omtalt specielt meget, nemlig privacy som en måde at skille sig ud. Hvis du starter et nyt socialt netmedie i dag, så er det dælme svært at overtage brugere fra nogle af de eksisterende. Der er så meget inerti og lock-in i spil allerede, at det er svært for folk rigtigt at overveje, at skifte Facebook ud med Google+ eller andre platforme.

Derfor bliver privacy de nye platformes kæphest. De kan ikke gøre andet bedre, og derfor fokuserer de på et element, som er oppe i tiden (selvforstærkende effekt), og som de har en chance for at gøre anderledes.

Hvilket bringer os til Ello

Ello er en platform, som fokuserer på, at den ikke vil sælge dine oplysninger og ikke have reklamer. Resten er i store træk bare Facebook, Google+ og Diaspora om igen. Og sikkert også en masse andre. Kan Ello overleve på donationer og mikrotransaktioner? Måske, men det kræver et vist antal brugere. Den store opmærksomhed, som platformen har nydt, er ved at være ovre igen, men dermed ikke sagt, at der ikke er plads til Ello i SoMe-universet.

Efter sigende har mange fra LGBT-segmentet set Ello som en mulighed for at slippe for Facebooks regler om at bruge “rigtige” navne, noget som ikke alle trans-personer har lyst til. Ikke at der skal være en sammenhæng i øvrigt, men Ello har i en nylig opdatering blandt andet nævnt, at de arbejder på en NSFW-kategori til indhold på platformen, altså indhold som er “not safe for work”. Frækt indhold, du ved.

Med andre ord: Ello forsøger at skille sig ud ved at være en platform, som har fokus på privacy, og som tillader folk at optræde semi-anonymt. Ligesom mange af de andre.

Er befolkningen ligeså interesseret i privacy?

I sidste ende følges interessen for privacy nok meget godt med brugen af begrebet som differentieringsparameter. Samtidig er den brede befolkning dog stadig lidt … Ligeglade er et stærk ord, men det er vist stadig mest medierne og branchefolk, som går op i den slags.

For de fleste skal det bare virke, og ikke uddele kreditkortnumre til hackere. Resten er behagelig bonus.

Berlingske-optræden: Facebook vil være din indgang til alt

Jeg optrådte fornylig i en artikel i Berlingske med overskriften “De kæmper indædt om dit digitale liv“. Som den friske header antyder, så handler det om, at de store sociale medie-platforme efterhånden gerne vil være alt for dig: Søgemaskiner, sociale markedspladser, gallerier, RSS-læsere, aviser osv. Du kan læse hele artiklen her på b.dk her.

Image credit, Flickr CC: http://www.flickr.com/photos/qiaomeng/5807598931/sizes/z/
Image credit, Flickr CC: http://www.flickr.com/photos/qiaomeng/5807598931/sizes/z/