Jeg “autoposter” i en uge på Twitter ved hjælp af tjenesten Buffer

De næste syv dage vil jeg auto-poste materiale, som Buffer foreslår mig at sende ud på Twitter. Bare for at prøve det.

Der dukker flere og flere automatiserede “kurateringstjenester” op for tiden. Buffer, som er en sæt-ting-i-kø-og-send-det-ud-senere tjeneste er begyndt at lave netop det nummer. Altså at foreslå materiale, som du kan sende ud til dine followers på forskellige platforme. Men er det ikke meget upersonligt? Og er halvdelen sponseret, købt indhold? Jeg er nysgerrig!

Jeg bruger allerede Buffer ind i mellem. Det er en smart tjeneste, hvis man gerne vil dele det materiale, man falder over på nettet, men ikke vil spamme sine followers på fx Twitter. Ideen er, at man sætter tweets i kø, sådan at man kan få spredt delingen af sine guldkorn over en længere periode. Det er lidt som en moderne version af Delicious. Og jeg synes faktisk Buffer er ret ok.

Men jeg har aldrig brugt de der foreslåede links, som Buffer vurderer, vil være interessante for min followers. Delvist fordi jeg ikke selv har fundet / læst dem, og at det dermed underminerer store dele af social-delen ved sociale medier, og delvist fordi jeg ikke stoler på, at det overhovedet vil være relevant for mit netværk. For får alle Buffer-brugere ikke bare de samme artikler severet som forslag?

Jeg har sat mig for at prøve det af. Så kære followers, I vil se flere upersonlige tweets fra mig de næste syv dage. Efter de syv dage vil jeg se på, hvor meget aktivitet, der har været ud fra de forskellige tweets, og så melde tilbage her på bloggen. Er maskinens indhold mere interessant end mit? Who knows! Exciting!

Du kan følge med i mine autoopdateringer via @danielord på Twitter.

Vi ses om en uge.

Edit: Jeg skal nok få fulgt op en dag – den korte version er, at det virkede bedre, end jeg havde regnet med.

 

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *