Snapchat-hack og hvorfor privacy-begrebet fylder så meget

Jeg blev i dag ringet op af en journalist, som ville tale om Snapchats mulige sikkerhedsbrud, hvor tusindvis af billeder angiveligt er blevet lækket. Det er ikke første gang, jeg har talt med nogen om det privacy-fokus, som lige nu hersker i både online og offline medier. Det slog mig, at det ved første øjekast fylder mere nu, end det nogensinde før har gjort. Men hvad ligger bag?

Fra Facebook til Google+ til Snapchat

For år tilbage var det store diskussionspunkt Facebooks grad af synlighed. Hvem kan se de billeder, jeg lægger op? Den gang var selve platformen for mange meget svær at gennemskue. Det var simpelthen svært at forstå, hvem der havde adgang til materialet på trods af, at Facebook havde lanceret lister og andre værktøjer til netop at bestemme den slags.

Senere lancerede Google så Google+, deres ikke-helt-Facebook-killer. Her var omdrejningspunktet “cirkler”, som en form for omvendt inddelinger af, hvem der kunne se indholdet. På Facebook eksluderede man som udgagspunkt mennesker, mens man i cirkler inkluderede dem, man ville have med.

Spoler vi frem et par år, så findes der i dag et hav af “hemmelige” sociale medier, nogle anonyme, andre begrænsede til lukkede brugergrupper. Secret og Whisper tillader folk at poste deres tanker anonymt, sådan at andre kan kommentere på dem. Der er alt fra komiske indslag til selvmordstanker. Telegram og Whatsapp er enkrypterede chatprogrammer, som gør det muligt at sende beskeder mellem en eller flere telefoner. Telegram blev faktisk specifikt lavet for at gemme beskeder fra de russiske sikkerhedstjenester.

Snapchat tilhører som sådan samme gruppe apps og platforme. Her kan du sende billeder og tegninger til venner, og når de er læst, så forsvinder de – eller gør de? Der findes nemlig en række tredjeparts-apps, som gemmer billederne. Det er angiveligt gennem en af disse apps, at de mange billeder skulle være lækket. Ellers er det en chatplatform, som vi kender fra mange andre steder. Der er bare fokus på billeder.

Hvad handler det her om?

Spørgsmålet er så: Hvorfor det øgede fokus på privacy? Og er der overhovedet et øget fokus? Jeg har en teori. Der er tre faktorer i spil:

  1. Vi vil ikke have, at nettet husker alt længere. Den næste generation, som aldrig har kendt en verden uden nettet, begynder at blive voksen, og opdager, at de skal have et liv efter teenage-årene. Også på nettet.
  2. Vi er blevet en smule påvirket af Snowden-sagen, og er lidt bange for, at andre læser med (hej NSA!).
  3. Vi begynder at have nået en mætning for få-så-mange-venner-som-muligt-ræset, og vil hellere fokusere på mindre vennegrupper.

Så ja, på sin vis er der et øget fokus på privacy, måske fordi måden vi bruger nettet på, er blevet mere sofistikeret.

Privacy som en måde at skille sig ud

Når det så er sagt, så tror jeg også, der er en detaljer, som ikke blevet omtalt specielt meget, nemlig privacy som en måde at skille sig ud. Hvis du starter et nyt socialt netmedie i dag, så er det dælme svært at overtage brugere fra nogle af de eksisterende. Der er så meget inerti og lock-in i spil allerede, at det er svært for folk rigtigt at overveje, at skifte Facebook ud med Google+ eller andre platforme.

Derfor bliver privacy de nye platformes kæphest. De kan ikke gøre andet bedre, og derfor fokuserer de på et element, som er oppe i tiden (selvforstærkende effekt), og som de har en chance for at gøre anderledes.

Hvilket bringer os til Ello

Ello er en platform, som fokuserer på, at den ikke vil sælge dine oplysninger og ikke have reklamer. Resten er i store træk bare Facebook, Google+ og Diaspora om igen. Og sikkert også en masse andre. Kan Ello overleve på donationer og mikrotransaktioner? Måske, men det kræver et vist antal brugere. Den store opmærksomhed, som platformen har nydt, er ved at være ovre igen, men dermed ikke sagt, at der ikke er plads til Ello i SoMe-universet.

Efter sigende har mange fra LGBT-segmentet set Ello som en mulighed for at slippe for Facebooks regler om at bruge “rigtige” navne, noget som ikke alle trans-personer har lyst til. Ikke at der skal være en sammenhæng i øvrigt, men Ello har i en nylig opdatering blandt andet nævnt, at de arbejder på en NSFW-kategori til indhold på platformen, altså indhold som er “not safe for work”. Frækt indhold, du ved.

Med andre ord: Ello forsøger at skille sig ud ved at være en platform, som har fokus på privacy, og som tillader folk at optræde semi-anonymt. Ligesom mange af de andre.

Er befolkningen ligeså interesseret i privacy?

I sidste ende følges interessen for privacy nok meget godt med brugen af begrebet som differentieringsparameter. Samtidig er den brede befolkning dog stadig lidt … Ligeglade er et stærk ord, men det er vist stadig mest medierne og branchefolk, som går op i den slags.

For de fleste skal det bare virke, og ikke uddele kreditkortnumre til hackere. Resten er behagelig bonus.

Facebooks privacy-instillinger er stadig svære at fatte

Jeg arbejder en del med Facebook. Faktisk har jeg nærmest nallerne nede i netværket hver dag. Jeg skulle den anden dag besvare et spørgsmål om, hvem der ser hvad, og måtte faktisk indse, at jeg ikke vidste det. Så jeg har nu brugt mere tid end burde være nødvendigt på at sætte mig godt ind i de nye indstillinger. Konklusion: Det er stadig svært.

Google+ kom rendende med sit cirkel-begreb, og betød, at Facebook fik udstillet sin besværlige tilgang til privacy-indstillinger endnu engang. Jeg har aldrig været bekymret for mine oplysninger, for jeg fortæller ikke Facebook noget, som jeg ikke står ved. Men jeg plejer at synes, jeg ved hvad og hvor.

Efter Google+ holdt sit indtog, justerede Facebook på en masse. G+ har lånt med arme og ben, så det er naturligvis helt ok, at Facebook noler nogle af de samme ting, som gør cirklerne (forholdsvis) nemme at forstå. Men hvorfor er det så stadig så svært?

For meget fokus på opdateringerne

Umiddelbart har Facebook fokuseret lidt for meget på detaljerne omkring opdateringer, og lidt for lidt på resten. Det er nemt at se, hvem vil modtage en opdatering. Facebooks lister over venner er blevet fremhævet og simplificeret, sådan at de er at finde på forsiden. Smart. Den laver endda nogle lister selv. Også smart. Det er også nemt at forstå, hvordan man tilføjer og fjerner folk fra lister. Smartety-smart-smart. Men ved 90 % af Facebooks brugere, hvad de lister er? Jeg tvivler.

Facebooks nye lister

Ideen er, at man ved hver opdatering, foto eller check-in kan vælge, hvilke lister, der skal have adgang til indholdet. Det vælges via den smarte lille indikator, som ses på billeder her under. Det minder altså til forveksling om Google+, som har samme lille dropdown-menu til rådighed. Man vælger mellem sine venner, og tildeler dem forskellige “overskrifter” som Family, Close Friends, Restricted etc. Herefter kan man nemt stile noget til dem – eller uden om dem – som er på en given liste.

Privacyinstillinger på hver opdatering

Det er en ok løsning, men den har ikke som udgangspunkt en fall-back, som den bruger som standard. Fx opdagede jeg i forbindelse med denne skrivelse, at jeg kun har vist opdateringer for min Familie-liste de sidste mange dage, fordi jeg skrev noget til dem i i weekenden!

Hvem kan se telefonnummer, billeder, skole, civilstand og andre oplysninger i din Timeline?

Facebook består af meget andet end bare opdateringer. Der er fotoalbums, oplysninger om dig, din adresse, telefonbog, skole, civilstand og alt muligt andet. Og der synes jeg stadig, at Facebook fejler. Jeg har tidligere delt det ind, sådan at kun venner ser de fleste ting. Men nu skal man gennemgå hele sin Timeline for at afgøre, hvad der hører hvor til?

Man justerer sin Timelines privacyinstillinger i en undermenu og så på hvert punkt

Jeg ved godt, det er det samme som før i ny indpakning, men hvis man i forvejen er nervøs over Facebooks vidensniveau, så bliver det ikke bedre nu, set ud fra min viden om danskernes brug af Facebook. Hvor er fx den nyttige “Se siden som X” funktion blevet af? Her kunne man skrive et navn ind, og se sin profil som en person fra vennelisten. En nem måde at vise hvad han eller hun kunne se. Jeg kan ikke finde den funktion mere.

Endelig løber man ind i pop-ups som denne:

Hvad søren betyder det? Skal jeg sige ok til den? Er det ok, at alle mine tidligere indlæg bliver masseformateret på den måde? (Ja, det er det nok – jeg spiller lige djævelens advokat et øjeblik her).

Diaspora skulle have været buddet på en overskuelig måde at klare sine privatlivsindstillinger på sociale netværk, men det projekt lykkes ikke så godt. Google+ er i mine øjne stadig mere simpelt, men det netværk har heller ikke nær så mange funktioner og så meget historik, som Facebook. De har altså en lettere opgave.

Jeg synes ikke helt, at nødden er knækket på en tilfredsstillende måde endnu, og Facebooks kompleksitet er i mine øjne efterhånden ved at være et problem.

Mød mig i kommentsporet, hvis du har en holdning.