Podio bliver gratis for studerende

Den danske projektstyrings- og videndelingsplatform Podio bliver nu gratis for studerende. Det kræver bare, at du skriver dig op via en universitets-emailadresse.

Podio har flyttet sig fra at være et team-blogging og wiki-system, til efterhånden at være et helt enterpriseniveau system, som kan håndtere alt fra CRM til wiki til interne projektopdateringer og filopbevaring. Det hele kan skræddersyes via apps, som man kender det fra diverse mobile telefoner, og adskiller sig på den måde fra fx BaseCamp.

Det betyder fx, at man kan have en app med projekter, én med timeregistrering og én med CRM-funktion. De kan desuden kædes sammen, sådan at timer hængtes op på projekter etc. Det er ret nemt, når man først har gennemskuet systemet med de brugergenerede apps, som man selv kan ændre i.

Der er så vidt jeg er orienteret blevet tilført lidt venturekapital, sådan at Podio faktisk har udviklingskroner. Det kan gå hen og blive stort, også internationalt set. De er blevet featured på blandt andet TechCrunch, og er en flok flinke fyre i København.

Så tjek Podio ud, hvis du er studerende. Det er gratis, og kan bruges til projektstyring af fx BA’er eller specialer. Og du trænger sikkert til det!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *