Jeg besøgte for nylig to turistattraktioner i London-området. Barbican-centeret har i anledning af James Bonds jubilæum udstillet en række designeffekter fra de sidste 50 års Bond-film under titlen “Designing 007: 50 Year of Bond Style”. Desuden er filmstudierne, hvor Harry Potter blev optaget, blevet konverteret til en attraktion. Den ene er rigtig god til at inkorporere den digitale tilgang til formidling og deling af oplevelser, og den anden er meget dårlig til det. Kan du gætte, hvem der er den kvikke?

Designing 007: 50 Years of Bond Style

Bond-udstillingen fokuserer på de forskellige dele af filmuniverset, som på en eller anden måde kan komme under design-begrebet. Alt fra tøj til biler og grafik til gadgets bliver dækket, og der er kælet for detaljerne. De har blandt andet en fuld størrelse replika af guldpigen fra Goldfinger. Så mange delevenlig, Instagrammable-øjeblikke, som ville skabe positiv opmærksomhed om udstillingen, og trække flere besøgnde til.

Men nej. Det er nemlig ikke tilladt at tage billeder. På noget tidspunkt. Det er synd, men hvad værre er, det er direkte dumt. Det er klart på grund at nogle antikverede copyright-regler, da der jo er tale om film, men hold nu op. Hvilke skade kunne det på nogen måde gøre? Naturligvis skal man ikke forstyrre andre gæster, men de vagter, som nu er sure over billedtagning, kunne jo i stedet være sure over ubetænksomme mennesker.

Warners Brothers’ Harry Potter Tour

Harry Potter Studio Tour? De har styr på det. Der er i køen et skilt, som opfordrer folk til at tjekke ind via mobilen. På samme skilt er koden til deres gratis wifi – der kommer jo mange turister, som måske ikke vil bruge mobildata på stedet. Det er smart.

Under selve rundturen er mange genstande udstillet som fotomuligheder, hvor man kan sidde i Hagrids sidevogn, stå foran Tom Riddles gravsten og så videre. I fagsprog er der altså mange sociale objekter, som folk kan dele via sociale medier, og skabe opmærksomhed for sig selv og attraktionen.

En god, en mindre god

Begge oplevelser er baseret på film, så de er meget lig hinanden. 007 er bare eksemplet på den gamle skole, hvor man ikke må afsløre noget, førend gæsten har købt billet. Måske de prøver at sælge dig en fotobog eller lignende – men ville salget af den tage skade, hvis der var to billeder på Facebook?

Det tror jeg ikke. Tværtimod.